Forældrekøb
Skal dit barn flytte hjemmefra? Og er det svært at finde en god lejebolig med attraktiv beliggenhed til en overkommelig pris? Så kan et forældrekøb være en god løsning.

Skal dit barn flytte hjemmefra? Og er det svært at finde en god lejebolig med attraktiv beliggenhed til en overkommelig pris? Så kan et forældrekøb være en god løsning.
At købe en bolig til sit barn er egentlig ikke så kompliceret, som det måske kan lyde. Et forældrekøb betyder faktisk, at du køber en ekstra bolig til dig selv, som du så udlejer til dit barn.
Et forældrekøb kan være med til at skabe stabile og trygge rammer for dit barn, der starter et nyt kapitel af sit liv. Når dit barn lejer en bolig af dig, er der også mulighed for at få boligsikring – som er en støtte fra det offentlige. Er boligen stor nok, kan dit barn fremleje et værelse til en ven eller studiekammerat.
På samme måde som, når du køber boligen til dig selv, kan du fx finansiere en forældrekøbsbolig med et realkreditlån - ligesom det også er muligt at bruge eventuel friværdi i din egen bolig, eller hvis du har en opsparing. Finansieringen af forældrekøbet kan altså sammensættes på flere måder.
Fra den 1. januar 2021 er der kommet nye regler for forældrekøb i Virksomhedsordningen (VSO). Du vil fortsat kunne købe en lejlighed og udleje den til dit barn i VSO, men du vil ikke opnå særlige skattemæssige fordele. Tal evt. nærmere med en revisor om hvilke muligheder du har.
Når boligen skal sælges, skal du være opmærksom på, at du bliver beskattet af en eventuel fortjeneste, hvis den er steget i værdi, fordi du ikke selv har boet i boligen. Du kan også vælge at sælge den til dit barn til 15% under den offentlige vurdering. Når der kommer nye ejendomsvurderinger, ændres satsen fra 15% til 20%.
Et omvendt forældrekøb betyder, at du køber en bolig og lejer den ud til én eller begge af dine forældre. Det kan eksempelvis være, at de ønsker en bolig tættere på børn og børnebørn, en lavere en husleje eller få frigivet en eventuel friværdi i egen bolig. Mulighederne og vilkårene er de samme som ved almindeligt forældrekøb.
Er I interesseret i at høre mere om, hvad et forældrekøb vil betyde for jer, og hvilke overvejelser der vil være gode, at have med i forløbet, er I velkommen til at kontakte os. Vi hjælper med at finde den rigtige måde at finansiere købet ud fra jeres nuværende økonomi, så tag kontakt allerede i dag - du finder en rådgiver via linket herunder.
For at se videoen skal du acceptere, at leverandøren må sætte cookies og behandle dine data.
Se filmen, der kort forklarer mulighederne og fordelene ved et forældrekøb