Er du klar til nye udfordringer?
Derfor er et job i Skjern Bank det rigtige valg for dig

Derfor er et job i Skjern Bank det rigtige valg for dig
I Skjern Bank ved vi, at vores medarbejdere er et vigtigt aktiv, og derfor er der både plads til at tage initiativer og træffe selvstændige beslutninger. Vi har stolte traditioner og stærke rødder i det vestjyske lokalområde, og vi er vant til at snakke om tingene.
Vi tilstræber altid at skabe rammerne om et attraktivt job, hvor der er fokus på en alsidig og uformel dagligdag. I Skjern Bank er det tilladt at have succes. Derfor tilbyder vi fordelagtige udviklings- og karrieremuligheder, så din faglige kompetence og baggrund bliver udfordret såvel praktisk som teoretisk.
Hos os er dit faglige fundament vigtig – men dine menneskelige egenskaber er lige så vigtige.
For at se videoen skal du acceptere, at leverandøren må sætte cookies og behandle dine data.
Anette, Kirsten, Mathias og Sebastian fortæller her, hvorfor de er så glade for jobbet som privatrådgiver i Skjern Bank...
Thomas Baun, administrerende direktør
Vores kollegaer er bankens vigtigste aktiv. Derfor er det altafgørende, at vi har en god arbejdsplads med plads til udvikling af den enkelte. At vores kollegaer trives og har det godt er et vigtigt udgangspunkt for at kunne yde rådgivning og service på det høje niveau, som kunderne forventer.
For at se videoen skal du acceptere, at leverandøren må sætte cookies og behandle dine data.
Mette, Lisbeth, Jesper og Simon vægter personlig og faglig udvikling højt, og i deres arbejde giver korte beslutningsveje optimale forhold i rådgivningen. Dette - og meget mere får de med i pakken som erhvervsrådgiver i Skjern Bank.
I Skjern Bank ansætter vi gerne finansøkonomer. Et typisk forløb for dig som finansøkonom er, at vi oftest laver vi en aftale omkring praktik, så vi bruger praktikperioden på 3 måneder på at lære hinanden at kende og finde ud at, om vi er det rigtige match, og om der er grobund for et videre samarbejde.
Når du er færdig med din 2-årige uddannelse, starter du i et trainee-forløb i samme afdeling, hvor du har været i praktik.
ANSVAR OG LØN FRA FØRSTE DAG
Du vil fra den første dag i Skjern Bank få ansvar for dine egne opgaver. Du bliver en del af et stærkt team i afdelingen og skal sammen med dine kolleger løse forskellige opgaver. Hen af vejen vil du få ansvaret for dine egne kunder, som du skal holde kundemøder med – selvfølgelig med hjælp og sparring fra din mentor og de øvrige kolleger. Vi tror på, at den bedste måde at lære på, er selv at prøve teorien i praksis. Både i systemerne og overfor kunderne.
FORLØBET
Trainee-uddannelsen varer 1 år, og veksler mellem skoleophold på Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg og det daglige arbejde i banken. Under skoleopholdene vil du være sammen med andre finansøkonomer fra de øvrige banker i Danmark, så du har mulighed for at skabe dig et godt netværk. Sammen med din mentor sørger vi for, at den teori, du lærer på skoleforløbet, bliver kombineret med praksis i dit daglige arbejde i banken. Arbejdsdagene i banken er meget forskellige, og du får lov til at være med hele vejen rundt om bankens kunder.
DIN UDVIKLING
Efter det første år som trainee bruger du det næste år i Skjern Bank på at dygtiggøre dig i afdelingen og omsætte din læring fra uddannelsen til praksis. Herefter forventer vi, at du fortsætter din uddannelse med ”Den Kompetente Rådgiver” på Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg. Uddannelsen veksler mellem teori og praksis og sætter turbo på din personlige udvikling mod at blive en endnu mere succesrig rådgiver.
Har du spørgsmål til stillingen som finanstrainee eller søger du en praktikplads, så er du altid velkommen til at kontakte regnskabschef/HR-medarbejder Marianne Østergaard på tlf. nr. 9682 1317 eller mail [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
For at se videoen skal du acceptere, at leverandøren må sætte cookies og behandle dine data.
Se og lyt med når Sebastian, Emma, Nicolai, Simon, Emilia og Cecilie fortæller om de mange muligheder for at videreudvikle sine kompetencer i Skjern Bank.
Fleksibiliteten og det sociale samvær i og på tværs af afdelingerne er også et stort plus i dagligdagen.
Skjern Banks nøgleværdier:
Nøgleværdierne er vigtige og afspejler sig i alle sammenhæng - ikke kun i kontakten med kunder, men også mellem kollegaer og samarbejdespartnere.
Samspillet og involvering mellem medarbejdere, kunder, lokalsamfund og aktionærer er altafgørende i det daglige arbejde som lokalbank.

For at se videoen skal du acceptere, at leverandøren må sætte cookies og behandle dine data.
Sannah og Bjarne fortæller om deres jobs i stabsfunktionen på hovedkontoret i Skjern. Sannah arbejder med risiko og compliance, og Bjarne er finansmedarbejder. De har begge to en specialistfunktion, og det betyder blandt andet, at de i høj grad har et samarbejde med kollegaer på tværs af banken.