Netbank Erhverv - nye krav til betalinger
Hvis jeres bogføringssystemer AFLEVERER betalingsfiler til banken eller MODTAGER filer med posteringer eller Fælles Indbetalingskort (FI-kort) adviseringer, er denne information relevant for jer.
De kommende år sker der væsentlige ændringer i betalingsformaterne som følge af opdaterede krav fra European Banking Association og Nordic Payment Council. I den forbindelse udfaser vi ældre betalingsformater, og vi anbefaler, at I fremover anvender ISO 20022 XML formater.
Hvis I anvender gamle formater udover de nedenstående tidsfrister , kan det ske, at løsningerne enten ikke virker, eller I skal efterbehandle betalinger manuelt inden betalingerne kan udføres.
Ændringer til indenlandske straksoverførsler, ændrede krav fra påsken 2025
Fra påsken 2025 kommer der øgede krav til en straksoverførsel. Modtagernavn SKAL udfyldes, kort adviseringstekst bortfalder og den lange adviseringstekst må være max 140 tegn. Straksoverførsler, der ikke opfylder kravet om modtagernavn, bliver afvist fra påsken 2025. Er der tekst i kort adviseringstekst fjernes den og lang adviseringstekst over 140 tegn kortes af.
Bankdata formater til udenlandske overførsler udgår (november 2025)
Alle Bankdata betalingsformater (IB03020400000x) til udenlandsk overførsler udgår. Overførsler til/fra udlandet skal fremover afleveres i ISO 20022 XML format eller indtastes i Netbank Erhverv.
Følgende betalingsformater fortsætter:
ISO20022 (pain001.001.03, pain002.001.03)
Bankdata formater til indbetalingskort (IB03020700000x)
Bankdata formater til overførsler (IB03020200000x)
Følgende posteringsformater fortsætter:
ISO 20022 XML (camt052, camt053, camt054)
På Bankdata formaterne (ED01010300000x, ED0101060000x, Mastercard posteringer og CSV-formater) kan der forekomme begrænsninger eller mangler i data, efterhånden som betalingsdata ændres.
Bank Connect kører allerede ISO 20022
Hvis I allerede udveksler data via Bank Connect, sker det i ISO 20022 XML formater, der kører videre. Der er på nuværende tidspunkt ikke udsigt til opdatering af ISO 20022.
Kontakt jeres leverandør
Vi anbefaler, at I kontakter jeres leverandør af økonomisystemet for at undersøge mulighederne for at anvende ISO 20022 XML formater.
Yderligere information
Følg med på nedenstående links, hvor pengeinstitut sektoren løbende informerer om de ændringer, der sker på betalingsformidlingsområdet. Hvis I har spørgsmål i forbindelse med overgang til ISO 20022 XML formater, kan I også kontakte os.