Sikring mod virus og datasabotage

I dag er beskyttelse og sikring af virksomhedens data mindst lige så vigtigt som at sætte lås og tyverialarm på kontor- og lagerbygninger. Tyvene kommer nemlig ikke kun ind gennem vinduet men også ind gennem internettet. Den digitale udvikling går hurtigt, og det kan være vanskeligt at sikre sig.

Derfor sikrer Skjern Bank i samarbejde med Købstædernes Forsikring din virksomhed mod indbrud i netbank, eller hvis virksomheden bliver angrebet af computervirus eller udsat for datasabotage. Med en netbankforsikring kan virksomheden få dækket tab og udgifter til at genetablere data.

Læs meget mere om Netbankforsikringen via de to links herunder

Netbankforsikring - pdf løsblad

Netbankforsikring - forsikringsvilkår

Forsikringen dækker, når din virksomhed

  • bliver udsat for et indbrud i Netbanken og mister penge.
  • bliver udsat for virusinfektion og har udgifter til at fjerne virus eller til at reproducere eller genetablere data i software, programmer eller andre elektroniske lagrede data eller informationer i computersystemer.
  • kommer ud for, at ansatte eller hackere udøver forsætlig og strafbar sabotage, hærværk eller destruktion af software, programmer eller andre elektroniske lagrede data eller informationer, og virksomheden efterfølgende har udgifter til at genetablere disse data.

Virksomhedsdækning - og hvad du gør, hvis skaden opstår?

Netbankforsikringen dækker indbrud i erhvervsnetbanken med deraf følgende formuetab på erhvervsnetbankens konti i Skjern Bank.

Omfattet af ordningen
Som erhvervsnetbankkunde i Skjern Bank, er du automatisk omfattet af en Netbank forsikring tegnet gennem Købstædernes Forsikring på basis dækningen. Den maksimale dækningssum er 3.000.000 kr. Selvrisikoen ved enhver skade er 4.324 kr.

Koncerner
Summen gælder som én samlet sum til deling i det antal selskaber der indgår i en evt. koncern. Ønskes udvalgte selskaber i koncernen afdækket med egen sum, kan dette noteres i samråd med din Erhvervsrådgiver i Skjern Bank. Har din virksomhed behov for afdækning af større summer end denne basisdækning, kan dette tilkøbes ved en tillægsdækning som lægges ovenpå basisdækningen.

Kontakt din Erhvervsrådgiver i Skjern Bank, hvis du har behov for større summer.

Klik her og få kontakt til en Erhvervsrådgiver

Hvis du har en skade
Du anmelder skaden direkte på Købstædernes Forsikrings hjemmeside - følg linket herunder.

Anmeld skade